torsdag den 24. juni 2010

Program af 22/6

Sommeren det herrens år 2010 hændte det, at en ung, nævenyttig mand valgte at droppe ud af bladsmørerskolen og slå sig løs med whistleblower-virksomhed og terrorromantiske digte til ære for Rote Armee Fraktion. Denne mand, vel nærmere en pjusket hvalp, hed Ole, og nu slår jeg over i nutid, fordi det er nu det sker. Ausfahrt dissekerer i dette program drop-outens anatomi, hans nervenet, hans encephalon. Hvad gør man når man står uden for lands lov og ret? Hvad gør Ole nu, når han helt alene skal møde samfundets fordomme, brændemærket som den rebel without a cause han er? Ole er en veritabel James Dean, han er en cool bean, if you know what I mean, with a spat of parisian spleen, dumb and lean, je ne regrette rien eller hvad?

Det er denne sæsons sidste program, og vi er ikke veloplagte, men i hvert fald har vi en puls (så meget er vi i symbiose med hverandre), og det er, vel egentlig, en præstation i sig selv. En afart af Peter Laugesen medvirker på megafon og vi har insiderviden om Roskilla (jvf. whistleblower virksomhed). Vi spiller dårlig musik, vi snakker om dumme ting. Hele sommeren må vi undvære radioens bullshit-ventil, men vi vender tilbage engang i August, hvad ved jeg?

Er du lige steget på dette tog, kaldet 'The Crapalicious Express', er du definitivt ude af superligaen, ikke ulig AGF, som i øvrigt også laver musik. Der er, føler jeg mig tvunget til at påpege, mere, hvor det kommer fra, i hvad der efterhånden løber op i en tyve timers åndssvag radio. Tag en dag ud af kalenderen og lav en Ausfahrt maraton, og skriv derefter et smædeskrift eller blot et lille 'fuck jer' til vores mail.

Her er playlisten:
22/6
Intromelodi: Rod Stewart – Young Turks
Frankie Avalon – Beauty School Dropout (Grease Soundtrack)
Bob Dylan – Must be Santa (Christmas in the Heart)
Grandaddy – Miner at the Dial-A-View (The Sophtware Slump)
The Olivia Tremor Control – A Peculiar Noise Called “Train Director” (Black Foliage: Animation Music)
Madlib – Sacrifice (Beat-A-Holic Thoughts) (Beat Konducta vol. 5: Dil Cosby Suite)
Holger Czukay – Cool in the Pool (Movies)
Ornette Coleman – Ramblin' (Change of the Century)
Outromelodi: Rod Stewart – Young Turks

Vigtige pointer angående playlisten:

1. Must be Santa er Bob Dylans bedste sang.
2. Grandaddy er kedelig indie og det er ment som kompliment.
3. Olivia Tremor Control og Madlib passer overraskende godt sammen.
4. Cool in the Pool wtf!?

Lekture:
Klaus Høeck – Ulrike Marie Meinhof (1977, Gyldendal)

Hør sidst

mandag den 21. juni 2010

Program af 15/6

En uge er gået siden vi sendte dette program, men tiden er en konstruktion, så det tager vi os ikke af. Vores liv, Ole og undertegnedes, former sig i cyklusser med mere eller mindre faste intervaller, en cirkulær ørkenvandring mellem de samme sporadiske oaser af dum, dum radio. Vi går i ring og det er sådan vi kan lide det.

Dette program handler især om hvordan vi i alt væsentligt har kopieret De Sorte Spejderes tidlige virke på HLR. Hvad HLR er, kan du finde ud af ved at give vores podcast nedenfor et lyt. Vi udvider dette fokus med at sammenligne covernumre og deres originaler, og derudover laver jeg indtil flere covers af Oles stemme og diktion, da han denne aften er ukampdygtig og har mistet mælet. Vi skændes skizofrent, da jeg bliver nok til at skændes med mig selv. Forvis jer om, at det er en af de få gange, hvor en radiovært ikke snakker ører af, men i stedet med nobelt mådehold nedfælder de smukkeste sætninger med den fineste tegnsætning. Følsomheden vil ingen ende tage. Foruden disse spændende sager, fortsætter vores føljeton om Jagten på Taylor Swift, lad hendes lysende ansigt evigt skinne.

Vores sangvalg var som følger:

Silver Jews – Advice to the Graduate (Starlite Walker)
The Pastels – Advice to the Graduate (muligvis en af deres Peel Sessions)
Burning Spear – Door Peep (Man in the Hills)
Sinead O'Connor – Door Peep (Throw Down Your Arms, CD 2)
Okkervil River – Black Sheep Boy (Black Sheep Boy)
Scott Walker – Black Sheep Boy (Scott 2)(ja, ja det var ikke ham, der lavede den først, men hva)
Abyssinians – Y Mas Gan (Satta Massagena)
Sinead O'Connor – Y Mas Gan (Throw Down Your Arms, CD 2)
Cat Power – I Found A Reason (The Covers Record)
Velvet Underground – I Found A Reason (Loaded)

hør nok

torsdag den 10. juni 2010

Program af 10/6 plus noget andet

Vi er nødt til at gøre noget. Den mexikanske golf ligner efterhånden indersiden af en Golfs benzintank. Medina bliver angrebet med skidne æg. Geert Wilders vinder valget i Holland. Og hvad skete der med den vulkan, ingen kunne udtale navnet på? Hvis en vulkan går i udbrud og ingen hører det, er den så i virkeligheden i udbrud? Vi er nødt til at gøre noget, for Taylor Swift har pådraget sig en slem omgang brok, og derfor ringer vi til en robot i håbet om, at den kan hjælpe os. Ausfahrt i denne uge gør noget efter i ugevis at have lagt lodret under indflydelse af hverdagens knusende valse, slynget rundt og såret, fingre beskåret, organer slået i itu, men det skal være anderledes. Nu.
Ole og jeg har forsøgt at nå ind til kernen og lade disse underskønne vibrationer, bakteriernes sang, de ækle kropsvæskers skvulpen, runge ud i de små lukafer, hvor stolen er ledig og tandpastaen smager syrligt på blottede tænder. Har I også været døde, skal I blive levende, har I også sat fast i jeres eget tøj, skal I nøgne erobrer det nærmeste fortov.

Det gjorde vi med hjælp af en hyldesttale, en øl, en termokande, to mislykkede opkald og to yndlingsbands. Ausfahrt lukker op og lukker af bagtil. I kan trygt stole på os.


Playliste 10/6
Tina Turner – (Simply) The Best (Foreign Affair)
The Olivia Tremor Control – Courtyard (Music from the Unrealized Film Script: Dusk at Cubist Castle)
The Olivia Tremor Control – I Have Been Floated (Black Foliage: Animation Music)
Kayo Dot – Wayfarer (Choirs of the Eye)
The Olivia Tremor Control – The Opera House ( Music from the Unrealized Film Script: Dusk at Cubist Castle)
Kayo Dot – Aura on an Asylum Wall (Dowsing Anemone with Copper Tongue)
Outromelodi: Rod Stewart – Young Turks

Hør med

ps. Her er dit nye band.