I make it rain on you ho's

Vi indrømmer det blankt. Bloggen kunne godt have været mere aktiv på det sidste. Hængepartier er der nok af.

Men optimistiske, livsglade mennesker som vi er, ser vi fremad og ikke tilbage. Så nu, mine damer og herrer:
Nu kommer der så til gengæld tre programmer i rap. Og så skal vi nok bestræbe os på at få lagt et program op om ugen
Men de programmer der kommer nu, har min fulde anbefaling. Først har vi en singleaktuel (this weekend folks) elektronisk musiker, der går under det mundrette navn Lydmor i studiet. Det er vildt hyggeligt.

Så har vi temamusiktema. Vi spiller musikken fra alle de film, serier og computerspil, der har gjort os til dem vi er. Og som ekstra bonus forsøger vi at se, om der findes en Ausfahrt-effekt. Hjælp os med at bevise dens eksistens: Gå ind på http://www.roskilde.dk/webtop/site.aspx?p=14882, hør ventetonerne og stem på nr. 1. Tro mig. Det er årets overspringshandling

Endelig varmer vi op til Fat Joe-koncert på Train og spiller al den svedige hiphop.



Da det er Simon, der kan noget med de der ord, har jeg bedt ham om at skrive introduktionstekster til vores programmer. Det har han gjort:

Lydmor er Lydmor
elektropopprincesse
glem din tristesse
http://www.mediafire.com/?uq8h58z3eiuk1a2

Vi hørte:
Lydmor - Young
Lydmor - Electric Mistress
Lydmor - Paired up couples
Lydmor - Hitchhike
Charlotte Gainsbourg - The Operation
Lydmor - While you still can


Vi hører musik
fra film og computerspil
øv Huxi Bach shock!
http://www.mediafire.com/?wzoyeqcz5b18eyd

Vi hørte:
Supermario-tema
Marlene Dietrich - Ich bin von Kopf bis Fuss auf Liebe eingestellt
Steve Earle - Way Down In The Hole
Isaac Hayes - Shaft
Tema til Airwolf
Yann Tiersen - Valse D'Amelie
Enrico Morrione - The Good The Bad and The Ugly
Iggy Pop - Lust For Life
Totoro (My Friend Totoro)



Han hedder Fat Joe
hans fede beats er the shit
vis respekt og lyt
http://www.mediafire.com/?yv00ib7q1cqghju

Vi hørte:
Terror Squad feat. Fat Joe, Remy - Lean Back
Fat Joe feat. Lil' Wayne - Heavenly Father
Dj Khaled Ft. T-Pain, Young Jeezy, Ludacris, Busta Rhymes, Big Boi, Lil Wayne, Birdman, Fat Joe & Rick Ross. - I'm So Hood.
Fat Joe feat. Young Jeezy - (HaHa) Slow Down
Fat Joe feat. Plies, Dr. Dre - Ain't Sayin' Nothin'
R. Kelly - Ignition
‪Birdman ft. Young Jeezy, Rick Ross, Lil' Wayne‬ - 100 Million
Soulja Boy ft. Lil' Wayne - Turn my swag on
Fat Joe ft Lil' Wayne, R. Kelly, Rick Ross - Make it Rain

Program af 26/10

Lad os bare sige det som det er. Kalveknøs suger al glæde og energi til sig. Det er det værste modeverdenen endnu har skabt. Jeg holder Karl Lagerfeldt ansvarlig. Jeg holder Mark Jacobs ansvarlig. Jeg holder Munthe + Simonsen ansvarlig. Jeg holder Christian Dior ansvarlig. Jeg holder Gianni Versace ansvarlig. Og flere endnu, hvis jeg gad fifle mere med Wikipedia, for, lad os bare sige det som det er, Ausfahrt har kun i ringe grad forstand på mode. Vi ved dog, at kalveknøs er noget så nederdrægtigt, at det suger alting til sig uden at skabe noget. Det er opmærksomhedskrævende, det er enerverende og det er uden synlige kvaliteter. Det er et sort hul i vores beklædte verden. Og hvad bedre end at præsentere et amatøristisk, men ambitiøst nørdepunk band til at understrege og accentuere denne påstand. Ja, det er rigtigt, 2/4 dele af punkbandet De Sorte Huller er jeres opblæste værter, og minsandten om vi ikke har vores trommeslager Brian med os.
Det blev til en lang snak omkring bandets undfangelse, dets interne spændinger, inspirationskilder, korte og intense koncerter og meget andet. Dette er et blik ind i et bands anatomi. Dets psyke. Vi har ingen karriere at beskytte eller, for den sags skyld, drømme om at leve af vores musik, hvorfor vi ikke lægger bånd på os selv. Alt bliver lagt på bordet råt for usødt.

Vi spillede følgende:

intromelodi: Rod Stewart – Young Turks

De Sorte Huller – Lykantropi

Dead Kennedys – Chemical Warfare

De Sorte Huller – Geek Punk

Gorilla Angreb – Bedre Tider

Scratch Acid – Cannibal

PJ Bonneman – Hey Ronni (Hey Ronni 7")

De Sorte Huller – Maskinpik

Outromelodi: Rod Stewart – Young Turks

Lyt med nu eller i kvæld

Program af 12/10

Vi har dummet os. Bloggen har lagt øde hen i mangt en tid, og hvorfor mon? Hvad fanden har vi lavet!? Det er et godt spørgsmål. Det er opbrudstid i Ausfahrt, for vi flytter hver til sit, rent fysisk, og hvad det kommer til at betyde for fremtidige transmissioner er uvist. Sandheden er at studenterradio er en flyvsk størrelse, vidunderlig og forræderisk som en lun efterårsdag. Straks stimler skyerne sammen, solen defilerede ud, og regnen slår til som en klapperslange, hvor bragene er dens hale, og alting forekommer dig at være så uendeligt ustabilt. Det er eneste, man kan gøre, er påskønne nuet, og nuet nydes bedst i selskab med Ole og Simon. Det er os og det er jeg ikke bleg for at indrømme.
I dette program har vi et væld af divergerende ting på programmet. Vi snakker om miner i Chile. Steder, som er fordelagtige for studerende. Et brandvæsen, der ikke passer deres job, og endelig relancerer vi vores store føljeton, Jagten på Taylor Swift. Sådan hænger det sammen. Som kontrast, spiller vi lyd optaget over tid med en vis gentagende struktur:

Intromelodi: Rod Stewart – Young Turks
Del Shannon - Runaway
Taylor Swift – Mine (Speak Now)
Bruce Springsteen – Born in the U.S.A. (Born in the U.S.A.)
Big Star – What's Going Ahn (Radio City)
Cola Freaks – Arbejd (Dødt Batteri 7”)
en lille bid af De Høje Hæle – Skal vi aldrig videre? (Skal vi aldrig videre?)
Iceage – Broken Bone (Iceage 7”)
Ariel Pink's Haunted Graffiti – Round and Round (Before Today)
Outromelodi: Viguen & Pouran – Atesh Neshany (find den på internettet, også kendt som Atash Neshani)

Hør det dog

Program af 14/9

Engang i fremtiden (don't know hao, don't know wen) vil det danske sprog blive afløst af en kinesisk afart af engelsk, kaldet Eng-Shi-Ahn, hvor det udtryk, der er mest rammende for dette program, er "Turn de taiwans" eller som vi siger nu om dage, "Turn the tables". For det meste er det jo værten, der har den totale magt, han er dominant, mens gæsten er underkuet, men engang i mellem vil gæsten ikke som værten, og så overtager han/hun studiet, drikker radioværtens blod, og begynder at spille White Lion. Eller udråber et parallelt Kina, der er mere virkeligt end det andet Kina. Det var det, der skete hin tirsdag d. 14 September, da de herrer Asger Schnack (læs. Asger Kam Overgaard) og Felix Navidad (læs. Felix Kühn Paulsen) overtog Ausfahrt for at gå i kødet på hinandens elendige musiksmag. Li tei flamingo began, som de vil sige i fremtiden. Jeres normale værter, Huxi Bach (læs. Ole) og Hella Jools' irriterende datter (læs. Simon), var med som ambivalente, posthost ironisk-subversive smagsdommere, der gav holmgangsmændene point. De dystede i fire kategorier:

1.Musik som du hører, så dine venner nede på æstetisk ikke skal tro, at du er småborgelig.
2.Musik, som får det til at lyde, som om du har noget at have det i.
3.Slåssebollemusik.
4.Musik som man hører når man kører med drengeren ned til Flensborg for købe slik og cola og øl.

Der blev spillet følgende:
Intromelodi: Rod Stewart - Young Turks
Benny Andersen & Poul Dissing - Årstiderne (Svantes Viser)
The Smiths - Cemetery Gates (The Queen is Dead)
INXS - Need You Tonight (Kick)
Tom Waits - Walking Spanish (Rain Dogs)
White Lion - Let's Get Crazy (Big Game)
Mastodon - Mother Puncher (Remission)
Blink 182 - Give Me One Good Reason (Take Off Your Pants and Jacket)
The Clash - London Calling (London Calling)
outromelodi: Rod Stewart - Young Turks

bonusviden:
Afhængig af hvordan man tæller, er dette totyvende gang Ausfahrt er i æteren. Inden længe vil det altså være muligt at høre Ausfahrt firetyve timer i streg!

Hør det for satan

Program af 7/9

Hurra! Endelig er vi alene! Eller nej, men det kan godt føles sådan, når man er så erfarne radioværter, som os, der i dette program for alvor indleder vores anden sæson. For Ole er det en sommerferie, der er slut. For mig er det et helvede, der kun lige er begyndt. Dette program er helt og holdent helliget Rumænien, mere specifikt Oles tur til Rumænien og hans kommende phd. afhandling: "Towards a New Understanding of Romanian Intercontinuity". I denne afhandling vil der - at dømme på dette radioprogram - indgå usmagelige jokes om sigøjnere, et forvirrende interview med kammerat Ceausescu og en historielektion underløbet af lummerkarlmusik. Det er altsammen meget autentisk. Derfor er det også et af vores bedre programmer. Læg i øvrigt mærke til hvor anstrengt jeg jager den ene halvflade one-liner efter den anden. Desuden får vi kritik on air. Zenit er nået.

Vi beskæftigede også med deres musik, og det kom der det her ud af:
intromelodi: Rod Stewart – Young Turks
Taraf de Haïdouks – Theme from Masquerade (Maskarada)
DJ Sava & Raluka – I LIKE (the trumpet) (er det ikke lige meget?)
Maria Tanase – Bun e Vinul ghiurghiuliu (f.eks. Malédiction d'Amour)
Taraf de Haïdouks – Rind de Hore (Musique des Tziganes de Roumanie)
Béla Bartok – Romanian Folk Dances (arrangeret for strygere, dirigent Moshe Atzmon, Tokyo Metropolitan Symphony Orchestra)
outromelodi: Rod Stewart – Young Turks
underlægningsmusik: Holger Czukay – Cool in the Pool (Movies)

Hør det dog

Program af 31/8

Så er vi her! Tilbage fra sommerferien og de mange strabadser vi måtte igennem for at komme tilbage til Danmark. Jeg var i Hobro, Ole var i Rumænien, men nu er vi altså mere eller mindre på plads igen. Dette program er dog uden Ole, der muligvis stadig var i Rumænien på dette tidspunkt, eller også gad han bare ikke. Hvor om alting er, befinder jeg alene i studiet og hvad er så mere nærliggende at snakke om end sig selv og ens knuste drømme. Dette program er altså hardcore narcissisme med et pikant anstrøg af selvmedlidenhed. Det drejer sig om den velkendte tragiske fortælling om den humaniora-studerende, der gerne ville være kunstner. I mit tilfælde forfatter, hvorfor denne Ausfahrt-time til dels er helliget oplæsning af selvkomponeret lekture, der udforsker ingenmandslandet mellem niende klasses poesibog og Preben Major Sørensens voldsporno. Jeg snakker også om inspirationskilder og græder frækt. Jeg beklager diskanten og de akavede pauser. Undskyld Harald Voetmann, fordi jeg hugger så hæmmet.
Man kan hyre mig til oplæsninger eller slagsmål ved at skrive til vores email.

Men der blev også spillet musik og playlisten var som følger:
Pink Floyd - Bike (Piper at the Gates of Dawn)
Aphex Twin - Milkman (The Richard D. James Album) (i øvrigt 'INKEYS$')
A Broken Consort - The Elder Lie (Box of Birch)
Bonnie 'Prince' Billy & Matt Sweeney - Beast for Thee (Superwolf)
Low Fire - Ringing in yr Ears (The Second Shortcoming)

hør ej

Program af 22/6

Sommeren det herrens år 2010 hændte det, at en ung, nævenyttig mand valgte at droppe ud af bladsmørerskolen og slå sig løs med whistleblower-virksomhed og terrorromantiske digte til ære for Rote Armee Fraktion. Denne mand, vel nærmere en pjusket hvalp, hed Ole, og nu slår jeg over i nutid, fordi det er nu det sker. Ausfahrt dissekerer i dette program drop-outens anatomi, hans nervenet, hans encephalon. Hvad gør man når man står uden for lands lov og ret? Hvad gør Ole nu, når han helt alene skal møde samfundets fordomme, brændemærket som den rebel without a cause han er? Ole er en veritabel James Dean, han er en cool bean, if you know what I mean, with a spat of parisian spleen, dumb and lean, je ne regrette rien eller hvad?

Det er denne sæsons sidste program, og vi er ikke veloplagte, men i hvert fald har vi en puls (så meget er vi i symbiose med hverandre), og det er, vel egentlig, en præstation i sig selv. En afart af Peter Laugesen medvirker på megafon og vi har insiderviden om Roskilla (jvf. whistleblower virksomhed). Vi spiller dårlig musik, vi snakker om dumme ting. Hele sommeren må vi undvære radioens bullshit-ventil, men vi vender tilbage engang i August, hvad ved jeg?

Er du lige steget på dette tog, kaldet 'The Crapalicious Express', er du definitivt ude af superligaen, ikke ulig AGF, som i øvrigt også laver musik. Der er, føler jeg mig tvunget til at påpege, mere, hvor det kommer fra, i hvad der efterhånden løber op i en tyve timers åndssvag radio. Tag en dag ud af kalenderen og lav en Ausfahrt maraton, og skriv derefter et smædeskrift eller blot et lille 'fuck jer' til vores mail.

Her er playlisten:
22/6

Intromelodi: Rod Stewart – Young Turks
Frankie Avalon – Beauty School Dropout (Grease Soundtrack)
Bob Dylan – Must be Santa (Christmas in the Heart)
Grandaddy – Miner at the Dial-A-View (The Sophtware Slump)
The Olivia Tremor Control – A Peculiar Noise Called “Train Director” (Black Foliage: Animation Music)
Madlib – Sacrifice (Beat-A-Holic Thoughts) (Beat Konducta vol. 5: Dil Cosby Suite)
Holger Czukay – Cool in the Pool (Movies)
Ornette Coleman – Ramblin' (Change of the Century)
Outromelodi: Rod Stewart – Young Turks

Vigtige pointer angående playlisten:

1. Must be Santa er Bob Dylans bedste sang.

2. Grandaddy er kedelig indie og det er ment som kompliment.

3. Olivia Tremor Control og Madlib passer overraskende godt sammen.

4. Cool in the Pool wtf!?

Lekture:
Klaus Høeck – Ulrike Marie Meinhof (1977, Gyldendal)

Hør sidst

Program af 15/6

En uge er gået siden vi sendte dette program, men tiden er en konstruktion, så det tager vi os ikke af. Vores liv, Ole og undertegnedes, former sig i cyklusser med mere eller mindre faste intervaller, en cirkulær ørkenvandring mellem de samme sporadiske oaser af dum, dum radio. Vi går i ring og det er sådan vi kan lide det.

Dette program handler især om hvordan vi i alt væsentligt har kopieret De Sorte Spejderes tidlige virke på HLR. Hvad HLR er, kan du finde ud af ved at give vores podcast nedenfor et lyt. Vi udvider dette fokus med at sammenligne covernumre og deres originaler, og derudover laver jeg indtil flere covers af Oles stemme og diktion, da han denne aften er ukampdygtig og har mistet mælet. Vi skændes skizofrent, da jeg bliver nok til at skændes med mig selv. Forvis jer om, at det er en af de få gange, hvor en radiovært ikke snakker ører af, men i stedet med nobelt mådehold nedfælder de smukkeste sætninger med den fineste tegnsætning. Følsomheden vil ingen ende tage. Foruden disse spændende sager, fortsætter vores føljeton om Jagten på Taylor Swift, lad hendes lysende ansigt evigt skinne.

Vores sangvalg var som følger:

Silver Jews – Advice to the Graduate (Starlite Walker)
The Pastels – Advice to the Graduate (muligvis en af deres Peel Sessions)
Burning Spear – Door Peep (Man in the Hills)
Sinead O'Connor – Door Peep (Throw Down Your Arms, CD 2)
Okkervil River – Black Sheep Boy (Black Sheep Boy)
Scott Walker – Black Sheep Boy (Scott 2)(ja, ja det var ikke ham, der lavede den først, men hva)
Abyssinians – Y Mas Gan (Satta Massagena)
Sinead O'Connor – Y Mas Gan (Throw Down Your Arms, CD 2)
Cat Power – I Found A Reason (The Covers Record)
Velvet Underground – I Found A Reason (Loaded)

hør nok

Program af 10/6 plus noget andet

Vi er nødt til at gøre noget. Den mexikanske golf ligner efterhånden indersiden af en Golfs benzintank. Medina bliver angrebet med skidne æg. Geert Wilders vinder valget i Holland. Og hvad skete der med den vulkan, ingen kunne udtale navnet på? Hvis en vulkan går i udbrud og ingen hører det, er den så i virkeligheden i udbrud? Vi er nødt til at gøre noget, for Taylor Swift har pådraget sig en slem omgang brok, og derfor ringer vi til en robot i håbet om, at den kan hjælpe os. Ausfahrt i denne uge gør noget efter i ugevis at have lagt lodret under indflydelse af hverdagens knusende valse, slynget rundt og såret, fingre beskåret, organer slået i itu, men det skal være anderledes. Nu.
Ole og jeg har forsøgt at nå ind til kernen og lade disse underskønne vibrationer, bakteriernes sang, de ækle kropsvæskers skvulpen, runge ud i de små lukafer, hvor stolen er ledig og tandpastaen smager syrligt på blottede tænder. Har I også været døde, skal I blive levende, har I også sat fast i jeres eget tøj, skal I nøgne erobrer det nærmeste fortov.

Det gjorde vi med hjælp af en hyldesttale, en øl, en termokande, to mislykkede opkald og to yndlingsbands. Ausfahrt lukker op og lukker af bagtil. I kan trygt stole på os.


Playliste 10/6
Tina Turner – (Simply) The Best (Foreign Affair)
The Olivia Tremor Control – Courtyard (Music from the Unrealized Film Script: Dusk at Cubist Castle)
The Olivia Tremor Control – I Have Been Floated (Black Foliage: Animation Music)
Kayo Dot – Wayfarer (Choirs of the Eye)
The Olivia Tremor Control – The Opera House ( Music from the Unrealized Film Script: Dusk at Cubist Castle)
Kayo Dot – Aura on an Asylum Wall (Dowsing Anemone with Copper Tongue)
Outromelodi: Rod Stewart – Young Turks

Hør med

ps. Her er dit nye band.

Vred (glad?)

Her er noget at være vred til:
Scratch Acid - Cannibal

Her er noget at være glad til:
Heptones - Babylon Falling

Snart er vi i radioen igen, mine børn.

Program af 20/5

Det er bestemt svært at røre drøblen med spidsen af din tunge, men det sker til tider, ofte for epileptiske fodboldspillere eller, forestiller jeg mig, hvis man pludseligt bliver vendt 180 grader rundt og du undrer over hvorfor du fik den skøre tanke at spise rullepølse mens du havde hovedet nedad.
Det er bestemt svært at lave lytteværdig radio med interessante indslag og sproglig elegance, men det sker til tider, ofte for midaldrende, halvskaldede mænd - gi et shoutout til ma man, Lasse Jensen eller ham geden der ødelagde Vinnie Who-koncerten under dette års Spot Festival - eller halvvejs albinoer - gi et shoutout til Jonas Siig - eller også sker det for to Junior Senior wannabees fra Aarhus, der engang i mellem rammer kammertonen og skaber noget af blivende værdi.
Tillad mig at tvivle på at dette er programmet, hvor det forjættede mål lykkes. Til at starte med fucker vi unødigt op og derfra går det ellers ned ad bakke. Jeg husker at Stravinsky blev spurgt under en koncert, hvor længe de dissonante strygere ville blive ved med at hvine så uskønt og han svarede, "lige indtil det slutter." Noget lignende gør sig gældende for Ausfahrt.
Men i øvrigt er det et fornøjeligt og sommerligt program. Vi har polsk jøde, vi har trafikmeldinger, Vi har noget om Spot*, vi snakker om Timbaland (ham der siger uh uh uh huh, Timbaland understand osv) og spiller musik som er god at danse til, hvis du har nykker eller går med krykker.

Playliste:
C.V.Jørgensen – På Gyngende Grund (I Det Muntre Hjørne)
Suzie Leblanc – Le Long de la Mer (La Mer Jolie: Chants d'Acadie)
Vinnie Who – What You Got is Mine (What You Got is Mine Single)
Kirsten & Marie – My Dear (My Dear EP)
Missy Elliott – The Rain (Supa Dupa Fly)
Devo – (I can't get no) Satisfaction (Q: Are We Not Men? A: We Are Devo!)
Blondie – Heart of Glass (Parallel Lines)

hør nå

* I den forbindelse er det måske godt at lægge kortene på bordet. Nej, vi sendte ikke fra hvalen foran musikhuset, trods utallige anmodninger til Spot festivalens ledelse, hvorfor lydkvaliten også blev derefter. Det er under al kritik.

Lige lovlig live

Som noget helt ekstraordinært sender Ausfahrt live i morgen, 8 til 9 på århus studenterradio 98,7 FM. Det betyder at man kan ringe ind, man kan skrive på livewallen(se ÅSRs hjemmeside) og man kan være med i programmet ved at råbe til os gennem din radio. Vores Jagten på Taylor Swift føljeton fortsætter ufortrødent, selvom at Karin Stoltenberg Swift ikke var til meget hjælp. Hun bød dog ind med det udmærkede foreslag at ringe til USA. Hvilket vi måske også gør. Derudover spiller vi Missy Eliott - The Rain (se video) og diskuterer Timbalands deroute og hylder hans højdepunkter. Spot kommer også på tale. Vi præsenterer to sider af sagen. Der vil desuden være en sommerpåkaldelse ved Bruno Schulz, polsk jøde.

Vi knokler for fremtiden

Femten milloner og femhundrede og tooghalvtreds tusinde (15.552.000) sekunder. Cirka så længe har Simon og jeg prøvet at sende kvalitetsradio ud i æteren. Udfordringerne har været mange. Til tider har vi gjort det godt, til tider knap så godt.

Først arbejdede vi med noget så basalt som at lære teknikken. Senere arbejdede vi med at perfektionere reportagegenren (det arbejder vi stadig med). Så arbejdede vi på at forbedre Jeres lytteroplevelse (det arbejder vi også stadig med. Jeg håber i den forbindelse, I huskede at udfylde vores store lytterevaluering, tak til dem, der gjorde).
For tiden arbejder vi på at blive bedre og mere strukturede.
Men vi gør det jo, fordi vi synes det er skide sjovt. Vi har en stor arbejdsglæde.

I forsøget på at forklare Jer, vores kære lyttere, hvad vi mener med glæden ved at arbejde, havde vi i morges vores første band live i studiet. Dem har vi arbejdet på at få ind længe, og de skuffede, ved Gud, heller ikke.

Mine damer og herrer, det er mig en ubetinget fornøjelse at præsentere Knoklernes radiodebut.
Knoklerne er Brian Andersen og Kasper Tolstrup. De skriver sange om at knokle. Og de gør det med en kærlighed og hjertevarme, der ikke kan fakes.

Men tag ikke mit ord for det. Jeg er blot en løgnagtig bladsmører. Næh, find da ud af det selv. Klik på det nedenstående link og hør efter:

http://www.mediafire.com/?4wtzhuhi43y

Og hav en rigtig god uge.


Udover Knoklerne hørte vi:

Cola Freaks - Arbejd (Cola Freaks 7" EP)
Benny Holst - Sang om merværdi (Sange af Benny Holst)
Palace - Ohio River Boat Song (Lost Blues and Other Songs)

-Ole

Program af 6/5

Endnu en gang er der blevet skubbet en masse ud i det system af rør som internettet er, ifølge den amerikanske senator Ted Stevens, i denne uge i selskab med the expert to end all experts, katten Rolf. Rolfen Kat er virkelig blød og sød, hvor ville jeg ønske den var død, med en gullig lød, den gi'r stød og er ih så sprød. Rolf skulle hjælpe os med at decifrere tre ting: Oles xboxs utimelige bortgang, Koc Kebabs sortsvedne rulle og Taylor Swift. Vi indleder nemlig vores jagt på sidstnævnte i dette program, og Rolf instruerer os i hvordan vi skal agere i mødet med vores livs lys, aftenstjernen der skuer ned over os alle fra den kulsorte popmusikalske himmel. Hvor vidt vi får dette himmellegem i tale (monstro det er den rene utopi, et uopnåeligt ideal, en ørkenvandring, et Sisyfos-arbejde eller jærvens hårde blik) kan I få at høre i dette program. Jeg ville kalde det en relancering, men som LL Cool J så rigtigt sagde, don't call it a comeback.

Vi spillede desværre ikke LL Cool J, men det her lort i stedet:

Intromelodi: Rod Stewart – Young Turks
Richard Hell & the Voidoids – Blank Generation (Blank Generation)
Enon – Starcastic (Hocus Pocus) og Piece of Mind (Grass Geysers... Carbon Clouds)
Beach House – Used to Be (Teen Dream)
Viktor Vaughn – Never Dead (Vaudeville Villain)
Taylor Swift – Forever and Always (Fearless)
Television Personalities – Sad Mona Lisa (Part Time Punks: The Best of Television Personalities)
Lady Gaga – Paparazzi (Moto Blanco edit) (bl.a. Paparazzi Remixes EP)
Alrune Rod – Du Taler og Si'r (Hej Du)

Hør påny

Program af 29/4

Ausfahrts digressionsraket Mark III har nået sit endelige trin, hvor den bryder radiosfæren og kommer helt derud, hvor der end ikke er mulighed for at nogen lytter med. Dette program, hvor vi for en stund blev omdøbt til Ausfahrt from Hell, er det endegyldige ryk i en snedigt eksekveret strategi med det formål først at lokke den intetanende lytter ind i vores giftdryppende klo for at til sidst at kvase den som en jordnød. Vi har nu to nødder og dem kvaser vi også. Det er tough shit. Der bliver spillet liflig, liflig metal i alle afskygninger (det er løgn, men det lyder godt), vi læser op fra Personal War af Bob Ham, der handler om navy seals der skyder mafiafolk i røven og jeg forsøger at lære Ole at growle. Det er med andre ord et skrækindjagende program.

Listen and despair!

Intromelodi: Rod Stewart – Young Turks
Judas Priest – Breaking the Law (British Steel)
Oplæsning fra Personal War af Bob Ham (s. 26 og frem)
Corrupted – Sus Futuros (Se Hace Por Los Sueños Asesinos)
Oplæsning fra Personal War af Bob Ham (s. 26 og frem)
Bathory – Woman of Dark Desires (Under the Sign of the Black Mark)
Ulver – III (Nattens Madrigal: Aatte Hymne til Ulven i Manden)
Deathspell Omega – Carnal Malefactor (Si Monumentum Requires, Circumspice)

dør måske

Program af 22/4

De omskiftelige tider fortsætter. Under dække af en askesky træder skæbnens gudinder sammen og spinder på radiobølgerne. Vulkaner går i udbrud, Ole gider ikke i studiet. It's a front! ville jeg sige. Det må dække over noget andet. Går vi Ausfahrts snarlige endeligt i møde? Har Ole fundet noget bedre, noget der giver penge, noget der stimulerer ham mere? Sådan rent intellektuelt. Føler han en stadigt voksende lede ved mit selskab? Er der noget galt? Er det damerne der er skyld i det? Er han blevet lystfisker? Har han fundet ud af at de lider i Afrika og at han derfor nu føler en eksistentiel tomhed ved at lave studenterradio? Hvorfor gøre noget når folk dør. Måske er Ole taget til USA for at befri Mumia og give hende tilbage til Egypten hvorfra hun hin dag 1887 blev brutalt røvet, ført op af Nilen (ned gennem æggestokken) og født ud i middelhavet ombord på en ocean liner med kanoner der allerede i sine første levemåneder må overkomme mange store forhindringer før den kan blive et voksent skib. Jeg ved det ikke. Denne mand som jeg har kendt gennem mange år (dvs. næsten to år) er endnu et mysterie for mig, Simon, der denne gang var alene på pinden. Men en anden due, askegrå, fløj ned og satte sig på min pind. Det sjove var at det var en due jeg havde kendt endnu længere end den anden (retroaktivt overfører jeg metaforen på Ole). Den hed Martin og havde vundet vores store lytterundersøgelseskonkurrence. Åh, hvor vi kvidrede! Mit næb var ømt bagefter, men mine vinger svang sig mod den formørkede himmel i trodsig leg. Mørket kan ikke aldrig vinde, når man er hvid inderst inde.
Det, om noget, er dette programs credo (tror jeg). Vi spillede også lidt musik der kommer på Roskilde og hyldede Guru, men det er uvæsentligt.

22/4
Intromelodi: Rod Stewart – Young Turks
Wuhling – Speed (Extra Six)
Gangstarr – Suckas Need Bodyguards (Hard to Earn)
Girma Bèyènè – Set Alamenem (Ethiopiques 8)
Nisennenmondai – Miraabouru/Mirrorball (Destination Tokyo)
Prince – Paisley Park (Around the World in a Day)
Hüsker Dü - I'll Never Forget You (Zen Arcade)
outromelodi: Rod Stewart – Young Turks

Hør lige

Program af 15/4

Efter hvad der synes som halvanden blink med to øjne eller fugtig mos på en birkestamme eller det omrids der eksisterer mellem en piges lyse hårtråde og det umiddelbart bagved og udenom dem eller en lang kø nede i Fakta en søndag eftermiddag eller forestillingen om Yduns foryngrende æble eller poser der ligger henover et signalerende modem eller musik eller de to unger du engang kunne tænke dig få eller alt muligt eller de over to uger der gået siden vi sidste gang sendte indenfor rammen dvs. sammen. Ole og Simon lavet af grøntsager og stillet op foran mikrofoner og, for den ene aubergines vedkommende, foran en mikser og begge sad de med ipods lavet af rhombeformede stykker ingefær. Altsammen for at sige at ih hvor var vi friske, selvom undertegnedes radiser var lidt slatne. Det var all øko, det var psøko, det var Ernie, det var rammen, det var Ramnad, det var ret kedeligt for så vidt angår indhold, men det er dokumenter som regel. Vi kan kun håbe at de om lang tid siden eller engang i fremtiden vil sætte vores audioment ind i en kontekst der vil få eller har fået vore anstrengelser til at fremstå på en historisk prægnant vis. For at benytte et begreb fra den franske psykoanalytiker Jacques Lacan er Ausfahrt den rest, det reelle, som er foranledet af barnets følelse af tab når det opdager at dét er nogen. Vi er den sten i skoen du ikke kan få ud, vi er det ikke-bevidste, vi er i den amerikanske soldat som kommer hjem til psykologhjælp, men som på en underbevidst måde ikke vil helbredes for sine krigstraumer. Vi er hverken syge eller raske, vi er begge dele og ingen af delene og det er vi uden og med systematik. Du må møde os ansigt til ansigt med den forundring og/eller chok som det typisk vil forårsage. Vi kigger på dig og det gør vi mens vi hører det her:

15/4
Intromelodi: Kirsten Ketsjer – Ernie (FFFFOO K TSSCCH)
Aphex Twin – Xtal (Selected Ambient Works 85-92)
C.V.Jørgensen – Florafobi (Sjælland)
J. Dilla – The New/Stop/People (Donuts)
The Sonics – Psycho (Here Are the Sonics!!!)
Joyce – Historia Do Samba (Passarinho Urbano/The Essential Joyce)
The Kinks – Autumn Almanac (bl.a. Kinks [1970])
Ramnad Krishnan – Kriti: Ninnadanela (Vidwan: Music of South India: Songs of the Carnatic Tradition)
Destroyer – European Oils (Destroyer's Rubies)

Hør os

Program af 1/4

Ausfahrt sover aldrig. Vi holder heller ikke ferie. Ausfahrt er, for at det ikke skal være løgn, den danske mediebranches svar på de amerikanske 24 hour news networks. Til forskel for dem, det der udmærker os, sender vi kun en time om ugen i tidsrummet mellem kl. 8 og 9. Det gjorde vi også denne torsdag, men her hører al lighed med de hidtil udsendte programmer også op. Jeg ved faktisk ikke hvad der er i vente. Jeg er lige så spændt som I (nok ikke) er, da dette program blev til uden mit mellemværende endsige samtykke. På lydfilen står der 'Gamingtema', men hvad det dækker over kan jeg kun gisne om.
Er Ausfahrt blevet et program for computernørder? Eller måske endda et spillekonsolsorakel? Hvad er vores holdning til Prince of Persia 3D. Holder det stadig? Er fakkelanimationen for flad? Er grafikken for grynet? Jeg kan her give mit besyv med og sige at vist holder Prince of Persia 3D endnu, det står faktisk mål med nyere platformspil som f.eks. Mirror's Edge, men mangler måske noget finesse alá Mass Effect 2, der er ikke nok gore som der er til overflod i Gears of War 2, og styringen kan ærlig talt være lidt clunky, i en grad så man føler sig hensat til Fallout 3, hvilket måske hænger sammen med at det er Bethesda, der står bag, og de stod jo som bekendt også bag halvkiksede spil som The Elder Scrolls 3: Morrowind, der havde det værste dialogsystem jeg til dato har måtte lide den umiskendelige misfornøjelse at være model til.

Rent ud sagt føles det som om at storhedens tid er forbi. Det er min faste overbevisning at den nedadgående spiral, vis-a-vis spilbranchen (både konsol og computer), der hvor det begyndte at gå galt, der hvor fundamentet skrider, er omtrent samtidig med at Black Isle må lukke, på foranledning af Interplays økonomiske vanskeligheder. Historien har visse irreversible vendepunkter, stedet hvor peripetien træder i kraft og der ingen vej tilbage er, og dette er en af dem. Vist har det været visse krampetrækninger, små succeshistorier, men det her at løftet om fremskridtet fik et skud for boven, og vores håb har lige siden svundet som så meget sand i timeglasset der, korn for korn, tæller ned til vores snarlige død.

Mere finurligt er det, at jeg, på trods af at jeg ikke har hørt programmet, er i besiddelse af den på alle måder håbløse playliste:

Intromelodi: Rod Stewart - Young Turks
Serge Gainsbourg med Jane Birkin - Je t'aime moi non plus (Jane Birkin et Serge Gainsbourg)
The Killers - Glamorous Indie Rock & Roll (Hot Fuss)
The New Pornographers - Mass Romantic (Mass Romantic)
Jess, Ghita og Tom - Jungle Ahuuga (Ude på Noget)
Violent Femmes - Prove My Love (Violent Femmes)
Outromelodi: Rod Young Turks

Til sidst er der en lille bid af Foals - Cassius (Antidotes) som vel er det bedste der helt uforvarende blev spillet.

Hør en gang

Program af 25/3

I sin hovedløse jagt på nye kontroverser har Ausfahrt i denne uge lagt sig ud med muslimerne. Vi rejser ind i mørkets hjerte (læs. Bazaar Vest i Århus) for at kortlægge de brunes anatomi og skikke, herunder hvorfor deres hud er så fedtet, deres kebab så god, deres kvinder så skønne (hvis man kan lide pels) og deres musik så flimrende som en visnende ørkenrose i modlys. I dette program lykkes undertegnede på en ikke særlig overbevisende måde at kalde tyrkere for naragtigt dumme. Det lykkes også undertegnede at blive jordet af en skaldet tyrkisk dørmand, men der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng. Af samme mand lærer vi at profeterne kan tale med dyr og at de alle kender hinanden fra dengang de i syvende klasse piftede cyklerne foran skolen fordi de var blevet smidt ud af sodavandsdiskoen. Der er referencer til Prince of Persia. De få forhutlede danskere vi møder vil helt ulogisk ikke tage hjem (jf. Spies-motto 'ferier man ikke vil hjem fra'?). Skrub nu hjem hvor I kommer fra! Og er det ikke mærkeligt at mørkets hjerte indeholder pebernødder?
I tillæg hertil maltrakterer vi September Gurls i et forsøg på at stjæle Alex Chiltons thunder, hvor efter vi lader de professionelle tage over:
intromelodi: Rod Stewart – Young Turks
Big Star – September Gurls (Radio City)
Chris Bell – I am the Cosmos (I am the Cosmos)
The Box Tops – The Letter (The Letter/Neon Rainbow)
Googoosh – Gol Bee Goldoun Nemishe (Best of Googoosh vol. 6: Gole Bee Goldoun)
Beatles – Polythene Pam/She Came in through the Bathroom Window (Abbey Road)
Big Star – When My Baby's Beside Me (First Record)
Big Star – Kizza Me (Third/Sister Lovers)
outromelodi: Rod Stewart – Young Turks

Hør engang

Program af 18/3

Jeg var i gang med at læse Dans! Dans! Dans! af Haruki Murakami, da en dværg i en tætsiddende leopardplettet heldragt slog bogen ud af mine hænder, sprang op i mit skød og forsøgte at kvæle min pik. Det var strengt taget ikke nødvendigt, men den mislykkede kastration fik nogle ursuppe-dampe (det feminine som en forløsende, frelsende kraft, eksemplificeret i helgentraditionen og i Goethes Faust? Hér kan jeg ikke få mig selv til at hade selv de mest kvalmende afvigere) til stige mig til hovedet og genopfandt mig selv på et dansegulv i natklubben Paradise Garage.

Playlisten var som følger:
intromelodi: Rod Stewart - Young Turks/Bee Gees – Staying Alive
First Choice – Double Cross 12” version (Hold Your Horses)
Hercules and Love Affair – Blind (Hercules and Love Affair)
Melba Moore – Standing Right Here (A Portrait of Melba)
Talking Heads – Blind (Naked)
Sweet Daddy Floyd – I Just Can't Help Myself (Disco Love: Rare Disco and Soul Uncovered)
Jackie Moore – This Time Baby (I'm On My Way)
Outromelodi: Rod Stewart – Young Turks

I kan skrive til os og klage eller tage vores store lytterundersøgelse.

Hør så

Program af 11/3

Et af de spørgsmål der uafværgeligt trænger sig på er: hvordan er vi nået hertil? Skal jeg kigge ind i mit sind for at rede trådene ud, et til et forholdet mellem dem og Janni fra børnehavens hestehale. Den første kærlighed som trådnet. Hvordan er forbindelsen til nu? Alle disse tråde, hvor leder de hen? Sammenfiltrede, flossede, spaltede og knækkede spidser og det er egentlig kun i farven at der er et eller andet æggende og udefinérligt. Man kunne søge på internettet, gennemtrawle Wikipedia og diverse databaser, endda gå ned til det lokale biblioteket og spørge den midalderende hinkestensbebrillede kvinde, hvordan er vi nået hertil? Du vil måske hæfte dig ved en detalje. Den katastrofale hollandske tulipanhandel. Antydningen af atletlommer på Michelangelos David. En gammel opskrift på kål der involverer fennikel. At ordene 'klaver' og 'claves' kommer af det latinske ord for nøgle, 'klaves', som ikke har noget at gøre med 'autoklave' eller for den sags skyld 'D-klaves', et obskurt slangudtryk der betegner en person der diskrimerer mod andre baseret på deres hudfarve og/eller indstilling. Spørg så måske dine medmennesker, dine venner og forældre, din kæreste, dem du bor sammen med eller manden med hat og kulørt poncho på torvet, hvordan er vi nået hertil? Mon ikke de kunne spørge dig om det samme.
Lad mig foreslå en midlertidig løsning med et udtryk fra engelsk: we make it up as we go along. Og det er jo en fin fremgangsmåde.
Noget af det samme gør sig gældende for Ausfahrt, der bestemt ikke er et fuldformet projekt og i øvrigt er begrænset eller udfordret af visse strukturer. Radiomediet som sådan, en mangel på lyttere, en noget forsinket reaktionstid, en vis naivitet. Det mindste man kan gøre er at være en 'd-klaves', men det var ikke grunden til at vi i denne uge besluttede os for udelukkende at spille dansk musik. Det var snarere en pludselig indskydelse, en bestemt pind i klicheernes mikadospil, som det lykkedes os at redde ud.
Der er god dansk musik. Der er kilder til god dansk musik. Der er internetsider som formidler god dansk musik. Der er en vilje til at spille på instrumenter. Der er en lyst til at synge. Der er teknologien til at optage det. Det er fandme rart.
Her, et udpluk:
http://www.myspace.com/gorillaangreb
http://www.myspace.com/sortsind
http://nortt.dk/index.php/1274793
www.myspace.com/desortehuller
http://www.pcib.blogspot.com/
http://www.hjernespind.com/
http://www.myspace.com/sallilunn
www.myspace.com/colafreaks
http://www.arktarp.blogspot.com/
http://www.playrec.dk/
http://www.thecatboxcorp.dk/
http://www.myspace.com/sekten
http://www.myspace.com/enhverbetydning
http://www.ilkmusic.com/
http://www.myspace.com/smaalig
http://www.amber-band.com/

og gamle røvhuller som Kliché, Steppeulvene, Mercyful Fate, Savage Rose og Alrune Rod. Føj selv til.

Playlisten for denne uge var derimod:

intromelodi: Rod Stewart – Young Turks
Steppeulvene – Lykkens Pamfil (Hip)
De Sorte Huller – Six Pack (cover af Black Flag fra pladen Damaged)
Cola Freaks – Arbejd (Cola Freaks EP 7”)
Under Byen – Heftig (Samme Stof som Stof)
Traening – Because She's Worth It (All My Time is Spend on Nights with You)
Shiggajon – Dansen (Drømmen, split med Dreamers Cloth)
Burnin' Red Ivanhoe – Ivanhoe i Brøndbyerne (M144)
Gorilla Angreb – København ligger i Ruiner (Aborted 2000 EP)
outromelodi: Rod Stewart – Young Turks

Hør her

Ta-ta-ta-ta-ta-ta-taaaaaa!

Som lovet så gjort!
Nej det er ikke interviewet med Taylor Swift, men bare rolig, det kommer.

Det er i stedet Ausfahrts store brugerundersøgelse 2010. Jeres chance for at give Jeres mening til kende.
SÅ lad os høre den. Vi lytter og læser.


Click here to take survey

Program af 4/3

Live and Dangerous er titlen på et live-album af det irske rockband Thin Lizzy, der blev udgivet som dobbelt-LP i 1978. Optagelserne stammede fra året før, henholdsvis en koncert i London og en i Toronto, hvor de bedste versioner blev udvalgt og samlet i en sekvens. Usædvanligt i denne sammenhæng er at produceren Tony Visconti, kendt primært for sit samarbejde med det danske rockband Kashmir, deltog ved udvælgelsen og produktionen, men endnu mere ejendommeligt er det faktum, at forsanger og bandleder Phil Lynott besluttede sig for først at genindspille vokalerne, dernæst at genindspille eller splice spor fra andre optagelser sammen med de oprindelige, hvilket gav sig udslag i at kun lyden af trommerne og publikum rent faktisk stammer fra de to nævnte koncerter. Visconti har udtalt at "75% af albummet blev optaget i studiet."
Dette var i sidste ende et kompromis mellem at lave endnu et studiealbum med Visconti efter succesen med Bad Reputation - hvilket havde vist sig vanskeligt på grund af Viscontis travle arbejdskalender - og et regulært live-album.

På samme måde er det dunkelt hvad man skal mene om denne udgave af Ausfahrt, der blev sendt live tirsdag aften, optaget og efterfølgende afspillet på sin vante sendetid torsdag morgen 8-9, og til sidst lagt ud på Ausfahrts blog om lørdagen. Man kan hæfte sig ved hvordan det temporale og det spatiale rum her bliver udvisket, og, i forlængelse heraf, hvordan det korresponderer med vores posthost samplerkultur, hvor purunge tyske forfatterinder splicer deres eget værk sammen med materiale fra blogs som denne. Gør vi uretmæssigt brug af andres intellektuelle ejendom eller sætter vi det ind i ny sammenhæng? Smykker vi os med lånte fjer for at skjule vores egen grundlæggende passivitet? At der bag vores hjerteklapper kun er et øde så uantageligt som en slette af skoldet, rynket hud, hvorpå svedens saltkager syner hen i en fuldstændig goldhed.
Parallerne er klare, men denne problematik er det ikke umiddelbart muligt at udrede noget af.
Så, hvad med at lytte til et par hjerneskadede aber og noget god musik i stedet?

Playlisten er som følgende:

intromelodi: Rod Stewart – Young Turks
Silver Jews – Pet Politics (The Natural Bridge)
Bibio – Ambivalence Avenue (Ambivalence Avenue)
Sterling – Rødvin 2004 (Solo Danser Mama Sjus)
Victor Olaiya – Let Yourself Go og There was a Time (All Stars Soul International)
David Bowie – Joe the Lion (Heroes)
Joyce – Feminina (Feminina)
Bob Dylan – I Want You (Blonde on Blonde)
C.V.Jørgensen – Tobaksvejen (Vild i Varmen)
outromelodi: Rod Stewart – Young Turks

Hør da

Ny verdensorden midlertidigt udsat!

Ak, hvordan kunne det ende på denne måde? Konspirerer alle skæbnens små håndlangere imod os? Slog en salamander et slag med halen, som forbavset blev løst fra sin plads, på den anden side af kloden? Er de større geo- og socio-politiske sammenhænge for komplekse til at to Junior Senior wannabies fra Århus kan gennemskue dem og bringe lidt nødtørftigt skær over vore ubegribeligt lidne liv og de trængsler vi gennemlever? Hvem stopper associationstoget før associationstoget kører af skinnerne? Er det damerne der er problemet? Hvad huser denne skal andet end skiden æggehvide og lakridsrod? Bliver Matador nogensinde genudsendt? Eller er det kun vores gemene radioprogrammer forondt at måtte lide den tort? Er vi bare røvdårlige?

Jeg, fra mit høje stade over moradset, hvor jeg skuer op på elefanter og sorte stængler og frønnede brædder og himlen (hvis den findes), kan kun udlede et af dette mørke kapitel i Ausfahrts historie: Gratis modvind til alle! og de der to radiokvaj skal få styr på det tekniske og det med det vuns. Fucking dilettanter.

Program af 18/2 2010

Kamp. Gennembrud. Kamp. Forløsning. Smerte?
En vis tøven overfor den store nye verden. Reminiscenser om svenske ødegårde og svigefulde flickor. En katabase for de agorafobiske. Det er IKEA. Det er, i en vis forstand, Ausfahrt. Dette andet program er vores hidtil bedste. Vovemodet kender ingen grænser, handlekraften uimodståelig, vi er legio, hvis legio er lego. Vi bygger op og fundamentet er lige så godt som tårnet i Pisas ditto. Vi har nyistandsat radiomediet med afdæmpede naturfarver, spånplader, ph-lamper, etnisk memorabilia, strategisk placerede coffee table books med kendte kunstneriske fotografer og genbrugelige glasborde. I en af disse fotobøger, står en buttet pige i badedragt på en lav vippe over en swimmingpool og glor lamslået på en udstoppet sort bjørn, der nærmer sig i fantasien.

I dette program er vi påtrængende, irriterende og selvsmagende. Vi udnytter groft service-mindede svenskere, vi kalder folk navne og vi er optaget af handel med dyr. Men til mit forsvar, opfatter jeg ikke denne stemme som min egen, men som jeres, for det er jo for jer, de trofaste lyttere, at vi gør alt det her. Dermed kan jeg frakende mig ethver ansvar.


18/2
intromelodi: Rod Stewart – Young Turks
Of Montreal – Heimdalsgate like a Promethean Curse (Hissing Fauna, Are You the Destroyer?)
Thin Lizzy – Angel from the Coast (Jailbreak)
Astor Piazzolla – Michelangelo '70 (Tango Zero Hour)
Christina Aguilera – Fighter (Stripped: Live in the UK)
Keiji Haino – Uddrag fra I Said This is the Son of Nihilism
Richard Hell & the Voidoids – The Plan (Blank Generation)
outromelodi: Rod Stewart – Young Turks

Isprængt reportage fra turen til IKEA og noget lort som Ole sat på.

Hør nu

Ausfahrt i Ikea

Lørdag morgen spiste Simon og jeg morgenmad i Ikea. Med os havde vi en diktafon, nærgående spørgsmål, og, vigtigst, nysgerrigheden, der som prustende lokomotiv, lod os trænge dybere og dybere ind.

På torsdag kan I, kære lyttere, høre frugterne af det. Vi finder ud af, hvor Ikea-medarbejdere "do it", vi fortæller om, hvad der sker i Ikea i uge 7 (der sker ikke så lidt, kan jeg godt love), vi køber toiletbørster, og sidst men bestemt mest dramatisk, afslører vi, hvad Ikeas næste store satsning går ud på.

Så lyt med! Jeg tør allerede godt nu love, at det bliver det her program, vi sender ind, når vores radioprogram skal nomineres til en Emmy.
For det bliver det hidtil bedste program!

Og hvor er det dejligt at være her.

Den kære Simon læser litteraturhistorie og vil være forfatter. Det er derfor han skriver så underholdende.
Jeg vil bare være journalist, så mine skriblerier er knap så floromvundne og mere fokuseret på skandalen. Forvent at se ordene sex og vold ofte, når indlæggene kommer fra min hånd.

I hvert fald vil jeg lige skrive velkommen til. Jeg håber, I kan lide, hvad vi laver.
Jeg vil i hvert fald opfordre til, at ris og ros sendes til mailen, der står øverst på siden.

Vi tager det til os!

Og så lyt med. Enten i morgen morgen eller via podcast.

Begyndelsen på en ny verdensorden

Velkommen til Ausfahrts HQ i informationsvirvaret.

Vi, Ole og undertegnede, sender som skrevet på århus studenterradio 98, 7 fra den kommende torsdag morgen og frem. Vores program kan koges ned til at vi spiller musik og siger dumme ting. For at tage nogle eksempler: jeg siger her i det første program at Otis Redding har lavet en sang, der hedder "Sitting on the Pier" (hvor jeg muligvis tænkte på "(Sitting on) the Dock of the Bay") og at han kreeret en klassisk plade, der hedder Night Beat (her tager jeg bare fejl, det var Sam Cooke). Eller at Sonny Til og The Orioles var de første til at fremføre "Crying in the Chapel"(det var Darrell Glenn og The Rhythm Riders).
Her kan man konkludere at vi ikke ved hvad vi snakker om. Jeg foretrækker dog i stedet at sige: dette er tungnem radio med nerve og lune, hvor der ryger finker af panden og bjørnen sidder på den gren som glashuset holder oppe. Vi har ingen ambitioner og som sådan skal det nok blive godt.
Nuvel, dette er en forpremiere på vores første program, og hvis du ikke gider lytte til det er her først playlisten:

Rod Stewart – Young Turks (Tonight I'm Yours)
Songs: Ohia – I've been riding with the ghost (Magnolia Electric Co.)
Big Star – Feel (#1 Record)
Television Personalities – Look back in Anger (And Don't All the Kids love It)
Wire – Field Day for the Sundays (Pink Flag)
Sonny Til and the Orioles – Crying in the Chapel(en eller anden opsamling)
The Durutti Column – Otis (Vini Reilly)
(intro)
Gamelan Sekar Tunjung - Gending Corobalen, Minggah Ketawang Basonto, Laras Pelog, Patet Enem(The Music of K.R.T. Wasitodiningrat)
Scott Walker – The Girls and the Dogs(Scott 2)

Hør bare.