lørdag den 27. februar 2010

Ny verdensorden midlertidigt udsat!

Ak, hvordan kunne det ende på denne måde? Konspirerer alle skæbnens små håndlangere imod os? Slog en salamander et slag med halen, som forbavset blev løst fra sin plads, på den anden side af kloden? Er de større geo- og socio-politiske sammenhænge for komplekse til at to Junior Senior wannabies fra Århus kan gennemskue dem og bringe lidt nødtørftigt skær over vore ubegribeligt lidne liv og de trængsler vi gennemlever? Hvem stopper associationstoget før associationstoget kører af skinnerne? Er det damerne der er problemet? Hvad huser denne skal andet end skiden æggehvide og lakridsrod? Bliver Matador nogensinde genudsendt? Eller er det kun vores gemene radioprogrammer forondt at måtte lide den tort? Er vi bare røvdårlige?

Jeg, fra mit høje stade over moradset, hvor jeg skuer op på elefanter og sorte stængler og frønnede brædder og himlen (hvis den findes), kan kun udlede et af dette mørke kapitel i Ausfahrts historie: Gratis modvind til alle! og de der to radiokvaj skal få styr på det tekniske og det med det vuns. Fucking dilettanter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar