Vred (glad?)

Her er noget at være vred til:
Scratch Acid - Cannibal

Her er noget at være glad til:
Heptones - Babylon Falling

Snart er vi i radioen igen, mine børn.

Program af 20/5

Det er bestemt svært at røre drøblen med spidsen af din tunge, men det sker til tider, ofte for epileptiske fodboldspillere eller, forestiller jeg mig, hvis man pludseligt bliver vendt 180 grader rundt og du undrer over hvorfor du fik den skøre tanke at spise rullepølse mens du havde hovedet nedad.
Det er bestemt svært at lave lytteværdig radio med interessante indslag og sproglig elegance, men det sker til tider, ofte for midaldrende, halvskaldede mænd - gi et shoutout til ma man, Lasse Jensen eller ham geden der ødelagde Vinnie Who-koncerten under dette års Spot Festival - eller halvvejs albinoer - gi et shoutout til Jonas Siig - eller også sker det for to Junior Senior wannabees fra Aarhus, der engang i mellem rammer kammertonen og skaber noget af blivende værdi.
Tillad mig at tvivle på at dette er programmet, hvor det forjættede mål lykkes. Til at starte med fucker vi unødigt op og derfra går det ellers ned ad bakke. Jeg husker at Stravinsky blev spurgt under en koncert, hvor længe de dissonante strygere ville blive ved med at hvine så uskønt og han svarede, "lige indtil det slutter." Noget lignende gør sig gældende for Ausfahrt.
Men i øvrigt er det et fornøjeligt og sommerligt program. Vi har polsk jøde, vi har trafikmeldinger, Vi har noget om Spot*, vi snakker om Timbaland (ham der siger uh uh uh huh, Timbaland understand osv) og spiller musik som er god at danse til, hvis du har nykker eller går med krykker.

Playliste:
C.V.Jørgensen – På Gyngende Grund (I Det Muntre Hjørne)
Suzie Leblanc – Le Long de la Mer (La Mer Jolie: Chants d'Acadie)
Vinnie Who – What You Got is Mine (What You Got is Mine Single)
Kirsten & Marie – My Dear (My Dear EP)
Missy Elliott – The Rain (Supa Dupa Fly)
Devo – (I can't get no) Satisfaction (Q: Are We Not Men? A: We Are Devo!)
Blondie – Heart of Glass (Parallel Lines)

hør nå

* I den forbindelse er det måske godt at lægge kortene på bordet. Nej, vi sendte ikke fra hvalen foran musikhuset, trods utallige anmodninger til Spot festivalens ledelse, hvorfor lydkvaliten også blev derefter. Det er under al kritik.

Lige lovlig live

Som noget helt ekstraordinært sender Ausfahrt live i morgen, 8 til 9 på århus studenterradio 98,7 FM. Det betyder at man kan ringe ind, man kan skrive på livewallen(se ÅSRs hjemmeside) og man kan være med i programmet ved at råbe til os gennem din radio. Vores Jagten på Taylor Swift føljeton fortsætter ufortrødent, selvom at Karin Stoltenberg Swift ikke var til meget hjælp. Hun bød dog ind med det udmærkede foreslag at ringe til USA. Hvilket vi måske også gør. Derudover spiller vi Missy Eliott - The Rain (se video) og diskuterer Timbalands deroute og hylder hans højdepunkter. Spot kommer også på tale. Vi præsenterer to sider af sagen. Der vil desuden være en sommerpåkaldelse ved Bruno Schulz, polsk jøde.

Vi knokler for fremtiden

Femten milloner og femhundrede og tooghalvtreds tusinde (15.552.000) sekunder. Cirka så længe har Simon og jeg prøvet at sende kvalitetsradio ud i æteren. Udfordringerne har været mange. Til tider har vi gjort det godt, til tider knap så godt.

Først arbejdede vi med noget så basalt som at lære teknikken. Senere arbejdede vi med at perfektionere reportagegenren (det arbejder vi stadig med). Så arbejdede vi på at forbedre Jeres lytteroplevelse (det arbejder vi også stadig med. Jeg håber i den forbindelse, I huskede at udfylde vores store lytterevaluering, tak til dem, der gjorde).
For tiden arbejder vi på at blive bedre og mere strukturede.
Men vi gør det jo, fordi vi synes det er skide sjovt. Vi har en stor arbejdsglæde.

I forsøget på at forklare Jer, vores kære lyttere, hvad vi mener med glæden ved at arbejde, havde vi i morges vores første band live i studiet. Dem har vi arbejdet på at få ind længe, og de skuffede, ved Gud, heller ikke.

Mine damer og herrer, det er mig en ubetinget fornøjelse at præsentere Knoklernes radiodebut.
Knoklerne er Brian Andersen og Kasper Tolstrup. De skriver sange om at knokle. Og de gør det med en kærlighed og hjertevarme, der ikke kan fakes.

Men tag ikke mit ord for det. Jeg er blot en løgnagtig bladsmører. Næh, find da ud af det selv. Klik på det nedenstående link og hør efter:

http://www.mediafire.com/?4wtzhuhi43y

Og hav en rigtig god uge.


Udover Knoklerne hørte vi:

Cola Freaks - Arbejd (Cola Freaks 7" EP)
Benny Holst - Sang om merværdi (Sange af Benny Holst)
Palace - Ohio River Boat Song (Lost Blues and Other Songs)

-Ole

Program af 6/5

Endnu en gang er der blevet skubbet en masse ud i det system af rør som internettet er, ifølge den amerikanske senator Ted Stevens, i denne uge i selskab med the expert to end all experts, katten Rolf. Rolfen Kat er virkelig blød og sød, hvor ville jeg ønske den var død, med en gullig lød, den gi'r stød og er ih så sprød. Rolf skulle hjælpe os med at decifrere tre ting: Oles xboxs utimelige bortgang, Koc Kebabs sortsvedne rulle og Taylor Swift. Vi indleder nemlig vores jagt på sidstnævnte i dette program, og Rolf instruerer os i hvordan vi skal agere i mødet med vores livs lys, aftenstjernen der skuer ned over os alle fra den kulsorte popmusikalske himmel. Hvor vidt vi får dette himmellegem i tale (monstro det er den rene utopi, et uopnåeligt ideal, en ørkenvandring, et Sisyfos-arbejde eller jærvens hårde blik) kan I få at høre i dette program. Jeg ville kalde det en relancering, men som LL Cool J så rigtigt sagde, don't call it a comeback.

Vi spillede desværre ikke LL Cool J, men det her lort i stedet:

Intromelodi: Rod Stewart – Young Turks
Richard Hell & the Voidoids – Blank Generation (Blank Generation)
Enon – Starcastic (Hocus Pocus) og Piece of Mind (Grass Geysers... Carbon Clouds)
Beach House – Used to Be (Teen Dream)
Viktor Vaughn – Never Dead (Vaudeville Villain)
Taylor Swift – Forever and Always (Fearless)
Television Personalities – Sad Mona Lisa (Part Time Punks: The Best of Television Personalities)
Lady Gaga – Paparazzi (Moto Blanco edit) (bl.a. Paparazzi Remixes EP)
Alrune Rod – Du Taler og Si'r (Hej Du)

Hør påny

Program af 29/4

Ausfahrts digressionsraket Mark III har nået sit endelige trin, hvor den bryder radiosfæren og kommer helt derud, hvor der end ikke er mulighed for at nogen lytter med. Dette program, hvor vi for en stund blev omdøbt til Ausfahrt from Hell, er det endegyldige ryk i en snedigt eksekveret strategi med det formål først at lokke den intetanende lytter ind i vores giftdryppende klo for at til sidst at kvase den som en jordnød. Vi har nu to nødder og dem kvaser vi også. Det er tough shit. Der bliver spillet liflig, liflig metal i alle afskygninger (det er løgn, men det lyder godt), vi læser op fra Personal War af Bob Ham, der handler om navy seals der skyder mafiafolk i røven og jeg forsøger at lære Ole at growle. Det er med andre ord et skrækindjagende program.

Listen and despair!

Intromelodi: Rod Stewart – Young Turks
Judas Priest – Breaking the Law (British Steel)
Oplæsning fra Personal War af Bob Ham (s. 26 og frem)
Corrupted – Sus Futuros (Se Hace Por Los Sueños Asesinos)
Oplæsning fra Personal War af Bob Ham (s. 26 og frem)
Bathory – Woman of Dark Desires (Under the Sign of the Black Mark)
Ulver – III (Nattens Madrigal: Aatte Hymne til Ulven i Manden)
Deathspell Omega – Carnal Malefactor (Si Monumentum Requires, Circumspice)

dør måske