Det er bestemt svært at røre drøblen med spidsen af din tunge, men det sker til tider, ofte for epileptiske fodboldspillere eller, forestiller jeg mig, hvis man pludseligt bliver vendt 180 grader rundt og du undrer over hvorfor du fik den skøre tanke at spise rullepølse mens du havde hovedet nedad.
Det er bestemt svært at lave lytteværdig radio med interessante indslag og sproglig elegance, men det sker til tider, ofte for midaldrende, halvskaldede mænd - gi et shoutout til ma man, Lasse Jensen eller ham geden der ødelagde Vinnie Who-koncerten under dette års Spot Festival - eller halvvejs albinoer - gi et shoutout til Jonas Siig - eller også sker det for to Junior Senior wannabees fra Aarhus, der engang i mellem rammer kammertonen og skaber noget af blivende værdi.
Tillad mig at tvivle på at dette er programmet, hvor det forjættede mål lykkes. Til at starte med fucker vi unødigt op og derfra går det ellers ned ad bakke. Jeg husker at Stravinsky blev spurgt under en koncert, hvor længe de dissonante strygere ville blive ved med at hvine så uskønt og han svarede, "lige indtil det slutter." Noget lignende gør sig gældende for Ausfahrt.
Men i øvrigt er det et fornøjeligt og sommerligt program. Vi har polsk jøde, vi har trafikmeldinger, Vi har noget om Spot*, vi snakker om Timbaland (ham der siger uh uh uh huh, Timbaland understand osv) og spiller musik som er god at danse til, hvis du har nykker eller går med krykker.
Playliste:
C.V.Jørgensen – På Gyngende Grund (I Det Muntre Hjørne)
Suzie Leblanc – Le Long de la Mer (La Mer Jolie: Chants d'Acadie)
Vinnie Who – What You Got is Mine (What You Got is Mine Single)
Kirsten & Marie – My Dear (My Dear EP)
Missy Elliott – The Rain (Supa Dupa Fly)
Devo – (I can't get no) Satisfaction (Q: Are We Not Men? A: We Are Devo!)
Blondie – Heart of Glass (Parallel Lines)
hør nå
* I den forbindelse er det måske godt at lægge kortene på bordet. Nej, vi sendte ikke fra hvalen foran musikhuset, trods utallige anmodninger til Spot festivalens ledelse, hvorfor lydkvaliten også blev derefter. Det er under al kritik.
søndag den 23. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar