Program af 14/9

Engang i fremtiden (don't know hao, don't know wen) vil det danske sprog blive afløst af en kinesisk afart af engelsk, kaldet Eng-Shi-Ahn, hvor det udtryk, der er mest rammende for dette program, er "Turn de taiwans" eller som vi siger nu om dage, "Turn the tables". For det meste er det jo værten, der har den totale magt, han er dominant, mens gæsten er underkuet, men engang i mellem vil gæsten ikke som værten, og så overtager han/hun studiet, drikker radioværtens blod, og begynder at spille White Lion. Eller udråber et parallelt Kina, der er mere virkeligt end det andet Kina. Det var det, der skete hin tirsdag d. 14 September, da de herrer Asger Schnack (læs. Asger Kam Overgaard) og Felix Navidad (læs. Felix Kühn Paulsen) overtog Ausfahrt for at gå i kødet på hinandens elendige musiksmag. Li tei flamingo began, som de vil sige i fremtiden. Jeres normale værter, Huxi Bach (læs. Ole) og Hella Jools' irriterende datter (læs. Simon), var med som ambivalente, posthost ironisk-subversive smagsdommere, der gav holmgangsmændene point. De dystede i fire kategorier:

1.Musik som du hører, så dine venner nede på æstetisk ikke skal tro, at du er småborgelig.
2.Musik, som får det til at lyde, som om du har noget at have det i.
3.Slåssebollemusik.
4.Musik som man hører når man kører med drengeren ned til Flensborg for købe slik og cola og øl.

Der blev spillet følgende:
Intromelodi: Rod Stewart - Young Turks
Benny Andersen & Poul Dissing - Årstiderne (Svantes Viser)
The Smiths - Cemetery Gates (The Queen is Dead)
INXS - Need You Tonight (Kick)
Tom Waits - Walking Spanish (Rain Dogs)
White Lion - Let's Get Crazy (Big Game)
Mastodon - Mother Puncher (Remission)
Blink 182 - Give Me One Good Reason (Take Off Your Pants and Jacket)
The Clash - London Calling (London Calling)
outromelodi: Rod Stewart - Young Turks

bonusviden:
Afhængig af hvordan man tæller, er dette totyvende gang Ausfahrt er i æteren. Inden længe vil det altså være muligt at høre Ausfahrt firetyve timer i streg!

Hør det for satan