lørdag den 4. september 2010

Program af 31/8

Så er vi her! Tilbage fra sommerferien og de mange strabadser vi måtte igennem for at komme tilbage til Danmark. Jeg var i Hobro, Ole var i Rumænien, men nu er vi altså mere eller mindre på plads igen. Dette program er dog uden Ole, der muligvis stadig var i Rumænien på dette tidspunkt, eller også gad han bare ikke. Hvor om alting er, befinder jeg alene i studiet og hvad er så mere nærliggende at snakke om end sig selv og ens knuste drømme. Dette program er altså hardcore narcissisme med et pikant anstrøg af selvmedlidenhed. Det drejer sig om den velkendte tragiske fortælling om den humaniora-studerende, der gerne ville være kunstner. I mit tilfælde forfatter, hvorfor denne Ausfahrt-time til dels er helliget oplæsning af selvkomponeret lekture, der udforsker ingenmandslandet mellem niende klasses poesibog og Preben Major Sørensens voldsporno. Jeg snakker også om inspirationskilder og græder frækt. Jeg beklager diskanten og de akavede pauser. Undskyld Harald Voetmann, fordi jeg hugger så hæmmet.
Man kan hyre mig til oplæsninger eller slagsmål ved at skrive til vores email.

Men der blev også spillet musik og playlisten var som følger:
Pink Floyd - Bike (Piper at the Gates of Dawn)
Aphex Twin - Milkman (The Richard D. James Album) (i øvrigt 'INKEYS$')
A Broken Consort - The Elder Lie (Box of Birch)
Bonnie 'Prince' Billy & Matt Sweeney - Beast for Thee (Superwolf)
Low Fire - Ringing in yr Ears (The Second Shortcoming)

hør ej

Ingen kommentarer:

Send en kommentar