Program af 1/4

Ausfahrt sover aldrig. Vi holder heller ikke ferie. Ausfahrt er, for at det ikke skal være løgn, den danske mediebranches svar på de amerikanske 24 hour news networks. Til forskel for dem, det der udmærker os, sender vi kun en time om ugen i tidsrummet mellem kl. 8 og 9. Det gjorde vi også denne torsdag, men her hører al lighed med de hidtil udsendte programmer også op. Jeg ved faktisk ikke hvad der er i vente. Jeg er lige så spændt som I (nok ikke) er, da dette program blev til uden mit mellemværende endsige samtykke. På lydfilen står der 'Gamingtema', men hvad det dækker over kan jeg kun gisne om.
Er Ausfahrt blevet et program for computernørder? Eller måske endda et spillekonsolsorakel? Hvad er vores holdning til Prince of Persia 3D. Holder det stadig? Er fakkelanimationen for flad? Er grafikken for grynet? Jeg kan her give mit besyv med og sige at vist holder Prince of Persia 3D endnu, det står faktisk mål med nyere platformspil som f.eks. Mirror's Edge, men mangler måske noget finesse alá Mass Effect 2, der er ikke nok gore som der er til overflod i Gears of War 2, og styringen kan ærlig talt være lidt clunky, i en grad så man føler sig hensat til Fallout 3, hvilket måske hænger sammen med at det er Bethesda, der står bag, og de stod jo som bekendt også bag halvkiksede spil som The Elder Scrolls 3: Morrowind, der havde det værste dialogsystem jeg til dato har måtte lide den umiskendelige misfornøjelse at være model til.

Rent ud sagt føles det som om at storhedens tid er forbi. Det er min faste overbevisning at den nedadgående spiral, vis-a-vis spilbranchen (både konsol og computer), der hvor det begyndte at gå galt, der hvor fundamentet skrider, er omtrent samtidig med at Black Isle må lukke, på foranledning af Interplays økonomiske vanskeligheder. Historien har visse irreversible vendepunkter, stedet hvor peripetien træder i kraft og der ingen vej tilbage er, og dette er en af dem. Vist har det været visse krampetrækninger, små succeshistorier, men det her at løftet om fremskridtet fik et skud for boven, og vores håb har lige siden svundet som så meget sand i timeglasset der, korn for korn, tæller ned til vores snarlige død.

Mere finurligt er det, at jeg, på trods af at jeg ikke har hørt programmet, er i besiddelse af den på alle måder håbløse playliste:

Intromelodi: Rod Stewart - Young Turks
Serge Gainsbourg med Jane Birkin - Je t'aime moi non plus (Jane Birkin et Serge Gainsbourg)
The Killers - Glamorous Indie Rock & Roll (Hot Fuss)
The New Pornographers - Mass Romantic (Mass Romantic)
Jess, Ghita og Tom - Jungle Ahuuga (Ude på Noget)
Violent Femmes - Prove My Love (Violent Femmes)
Outromelodi: Rod Young Turks

Til sidst er der en lille bid af Foals - Cassius (Antidotes) som vel er det bedste der helt uforvarende blev spillet.

Hør en gang